Vi står i en grøn omstilling. Danmark og verden satser på vedvarende energi og i stor stil. Det skyldes de klimaforandringer, der forårsaget af menneskets enorme forbrug af fossile brændstoffer nu får polerne til at smelte og bevirker voldsomt vejr rundt om på kloden, som truer vores økosystemer og samfund. Udviklingen kan vendes, hvis de fossile brændstoffer skiftes ud med vedvarende energi. Derfor udbygges der nu massivt på de vedvarende energiformer. Overgangen til at satse på vedvarende energi i stor skala sker dog ikke helt gnidningsfrit. Kravet om en meget hurtig omstilling indebærer teknologiske og økonomiske udfordringer, og også de vedvarende energisystemer kan belaste både klima og økosystemer.

I det følgende vil du kunne læse om de forskellige typer af vedvarende energi, der findes, herunder vindkraft, solenergi, bioenergi, geotermi og vandkraft. Du vil kunne læse om, hvordan de forskellige typer af vedvarende energi fungerer, hvor meget vedvarende energi der genereres i Danmark i dag, og hvor meget der forventes at kunne skabes i fremtiden. Desuden berøres de problemstillinger, som er knyttet til udnyttelse af de forskellige vedvarende energikilder, og hvilke udfordringer den grønne omstilling har.

Selvom der historisk set har været naturlige klimaforandringer, er de nuværende klimaforandringer, som mennesker har bidraget til siden 1800-tallet, karakteriseret ved en intensitet og hastighed, der ikke er set før.

Menneskeskabte klimaforandringer hænger sammen med drivhuseffekten, som varmer vores planet op. Jorden er omgivet af en beskyttende atmosfære af såkaldte drivhusgasser, som holder på varmen fra solen, så den ikke ryger direkte ud i verdensrummet igen. Det er som udgangspunkt en vigtig faktor for livet på Jorden, men når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger, så forstærkes denne effekt, og temperaturen på Jorden stiger. Det er netop, hvad der sker lige nu.

Klimaforandringerne skyldes frem for alt, at menneskeheden siden industrialiseringen har udledt enorme mængder drivhusgasser som kuldioxid (CO2) og metan, der hober sig op i Jordens atmosfære. Udledningen af CO2 kommer især fra forbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas til energiproduktion, transport og fremstilling af forbrugsgoder.

Når vi rydder skove og andre naturområder, for at bruge arealerne til noget andet, frigiver det ligeledes store mængder CO2, som før var lagret i planterne og jordbunden. Også industrialiseret landbrug, især kødproduktion, er en stor kilde til drivhusgasser; dels fordi husdyr kræver meget foder og store arealer, og dels fordi dyrene selv udleder metan, som er en anden drivhusgas. Denne komplekse samspil mellem menneskelige handlinger og atmosfæriske påvirkninger er central for forståelsen af, hvordan vores adfærd påvirker klima og forårsager global opvarmning.